Mobile Logo

Henning med de danske aner er Betechs forpost i Norge

2012 -

Det norske hovederhverv - olie- og gasindustrien - oplever store udsving, hvorimod møbelindustrien været en af de stabile aftagere til Betechs produkter. Henning Thunheim har været med alle 10 år i Norge.

Henning Thunheim var hverken professionelt eller på det personlige plan på bar bund, da han i slutningen af 2011 blev headhuntet til at styrke Betechs markedsposition i Norge.

Fra mange års virke i flere grene af norsk industri havde han et stort netværk, han kunne aktivere for at udbrede kendskabet til Betechs produkter, og han kendte til pakninger fra tidligere job. Henning Thunheim havde endvidere erfaring fra flere internordiske selskaber.

Mødet med medarbejderne i et danskbaseret selskab bekymrede ham heller ikke, for Hennings mor, Elly, var dansker fra Uge ved Tinglev, og han forstår dansk. Hver sommer var han på ferie hos bedsteforældrene i Sønderjylland, hvor bedstefaren drev landbrug.

- Jeg havde læst op på Betech og fået et godt indtryk. Claus Nielsen var en god sælger under interviewet i Sola ved Stavanger. Han skulle have én til at bygge salget op fra bunden, og det, syntes jeg, var interessant, siger Henning Thunheim.

Betech havde haft salg i Norge i en del år, da Henning kom til. Det var i industrien, de maritime kunder, møbelproducenter og – med beliggenheden i Stavanger – også offshorekunder, der trængte til at få mere fokus. Det vigtigste var i det hele taget at skabe mere omsætning, gerne fra fire millioner til 10 millioner kroner på to-tre år.


Teknisk er vi blandt de bedste i Norge. Jeg arbejder tæt sammen med vores produktchefer, der har stor produkt- og anvendelsesteknisk viden, og det har givet store projekter.

- Henning Thunheim, Sales Manager i Norge


Oliekrisen kom på tværs

Henning Thunheim kortlagde de potentielle kunder, og så var det ud på vejene, særligt fra Trondheim og sydover, hvor de fleste hovedkontorer ligger. Derudover traf han mange kunder på messer. Han fik fodfæste, inden norsk industri blev ramt af oliekrisen i 2014, og mange virksomheder fik halveret omsætningen.

Betechs norske forpost klarede skærene lidt bedre med et fald på godt 30 procent. Generelt var det dog ikke nemt at komme ind på de store kontrakter hos oliegiganterne Statoil (nu Equinor) og Shell uden at råde over et lokalt lager. I stedet gik Henning Thunheim ind på næste niveau, serviceselskaberne og subsea, undervandsløsninger, hvor tidshorisonterne er længere.


Møblerne er et lyspunkt

Afsætningen til møbelbranchen i Norge har været en mere udelt succes. Den er personificeret ved blandt andre den kendte norsk møbeldesigner, Svein Asbjørnsen, der fik leveret vippebeslag til stole fra Codan Tech i Køge. Codan Tech fik tilbudt at købe rettighederne til de vippebeslag, der nu kendes under navnet Tilter®. Det blev til en miniafdeling i Køge med Tilter® og møbelkomponenter, inden produktionen blev flyttet til Qingdao i Kina.

Betech leverer til store producenter i Skandinavien og Europa, blandt andre Flokk, der sælger kontormøbler, EFG i samme branche og så den største af alle, svenske Kinnarps. Inklusive boligmøbler udgør salget til møbelkunder cirka 40 procent af det salg, Henning Thunheim har ansvaret for.

Ulefos, der laver rørventiler og vejbrønde til overvejende offentlige kunder, kommuner, fylker og staten, er den største enkeltkunde i Norge.


Styrke i produkter og bagland

Betech har i konkurrence med især den dominerende norske leverandør, Otto Olsen, nået omsætningen fra før oliekrisen.

- Vi er vel den eneste reelle konkurrent til Otto Olsen, og teknisk er vi blandt de bedste. Jeg arbejder tæt sammen med produktcheferne, der har stor produkt- og anvendelsesteknisk viden, og det har givet store projekter. Det skal vi videre med, siger Henning Thunheim.

Yderligere en styrke er, at Betech er ejet af Addtech. Særligt under oliekrisen var det vigtigt at have et solidt, finansielt fundament. Henning og hans kolleger I Betech kan agere meget selvstændigt, men der sidder nogle bagved med en milliardomsætning og en god pengekasse. 


 

Om Henning Thunheim

Henning Thunheim (født 1954) er uddannet inden for økonomi og regnskab, men har siden 1991 haft ansvar for drift og produktion i flere industrivirksomheder. Senest var han daglig leder i TKS Mekaniske i Sola, som eksporterede landbrugsmaskiner til hele verden, men bukkede under efter finanskrisen. Da han blev hentet til Betech som salgschef, var hans opgave fra januar 2012 at organisere salget i Norge.

Privat er Henning gift med Torill, og de har fire sønner født i årene 1979-1990. Parret bor cirka 25 minutter syd for lufthavnen i Sola. I fritiden spiller Henning guitar og synger i et band med amerikanske sange inden for country, blues og rock. 

Alle jubilæumsartikler

Benyt pilene < og > for at se flere – Klik på billedet for at læse publicerede artikler.

  • Ole Bang kom, så og ryddede op - og skabte ny kultur på fabrikkerne

    Ole Bang kom, så og ryddede op - og skabte ny kultur på fabrikkerne

    En rejsende i Lean kom forbi fabrikken i Bramming og siden også Codan Tech i Køge. Opgaverne var forskellige, men begge steder ændrede medarbejderne deres holdning til forandringer.

    2006 - 2012

  • Henning med de danske aner er Betechs forpost i Norge

    Henning med de danske aner er Betechs forpost i Norge

    Hovederhvervet, olie- og gasindustrien, oplever store udsving, hvorimod møbelindustrien har været en stabil aftager af Betechs produkter. Henning Thunheim har været med i alle 10 år i Norge.

    2012 -

  • Som fattig smed begyndte Ferdinand i 1922 at sælge værktøj

    Som fattig smed begyndte Ferdinand i 1922 at sælge værktøj

    Med tiden blev firmaet førende i tekniske produkter og materialer - og i næsten 70 år prægede tre generationer af Ferdinand Johansen-familien den virksomhed, der i vore dage er kendt som Betech.

    1922 - 1991

  • Køges industriklenodie: Pionerånd, storhedstid og global omstilling

    Køges industriklenodie: Pionerånd, storhedstid og global omstilling

    Afvulkaniseringsfabrikken fra 1908 bærer på en rig og dramatisk historie, inden den i 1964 blev til Codan Gummi, og Theilgaard-familien måtte ruste sig til øget konkurrence fra udlandet.

    1908 - 2008

  • Ægteparret Elin og John Feldt er Betechs jyske rødder

    Ægteparret Elin og John Feldt er Betechs jyske rødder

    En ung ingeniør og hans hustru vendte i 1967 tilbage til Vestjylland og grundlagde den fabrik, som i 1989 vakte Bergman & Bevings interesse og siden blev til Betech. Læs første del af Scanlex-historien.

    1967 - 1972

  • Britta og Mogens skal ingen andre steder

    Britta og Mogens skal ingen andre steder


    Tilsammen har de næsten 75 års anciennitet hos Betech i Bramming. Årene har budt på så mange forandringer, at de ikke har haft lyst til at prøve noget andet i arbejdslivet.


    1982 -

  • En brand ødelagde næsten alt – men vakte en fantastisk kampånd

    En brand ødelagde næsten alt – men vakte en fantastisk kampånd

    Modgangen fra iværksætterårene var ikke slut for parret bag Scanlex i Bramming. Efter en brand i 1983 måtte Elin og John nærmest begynde forfra – men havde en stærk kundebase at bygge videre på.

    1983 - 1989

  • Selskabernes viden og agile kultur kombineres med koncernens styrke

    Selskabernes viden og agile kultur kombineres med koncernens styrke

    I slutningen af 1800-tallet mødtes to ingeniørstuderende, og sammen stiftede de i 1906 Bergman & Beving. 95 år senere blev Addtech udskilt i et selvstændigt selskab, der i dag består af 140 teknikselskaber. Læs historien om Betechs svenske ejer.
    1906 / 1991 / 2001 -

  • Arkitekten bag det moderne Betech ændrede grundsynet

    Arkitekten bag det moderne Betech ændrede grundsynet

    Han indførte kerneværdier, en ny kultur og tog kampen i Køge. Claus Nielsen haft en vigtig rolle i transformationen af Betech Seals og Codan Tech fra traditionelle firmaer til et nyt, mere kundevendt ståsted. Nu indgår han i Addtechs ledelse. 1994 - 2014

  • Helene lukkede og slukkede i Køge  - og fik ny, vigtig rolle i Betech

    Helene lukkede og slukkede i Køge - og fik ny, vigtig rolle i Betech

    Da hun begyndte som ung eksportteknikerelev, var der mere end 600 medarbejdere i Codan Gummi. I 2015 var Helene Kjep med til at afslutte en æra i Køges industrihistorie. Og så begyndte hun på en frisk i Herlev.
    1992 -

  • Første kvindelige topchef - Karina er både til tal og teknik

    Første kvindelige topchef - Karina er både til tal og teknik

    Som tidligere kaproer kender Karina Frederiksen til det seje træk - og hun er klar til sammen med sit team at udvikle Betech yderligere og følge kunderne, hvor de end befinder sig.


    1999 -

  • Tom favner hele Betech-sjælen - og det er ikke kun teknik

    Tom favner hele Betech-sjælen - og det er ikke kun teknik

    Betech er ved at være i mål med at kunne tilbyde kunderne et komplet produktprogram, vurderer teknisk chef, Tom Philipsen. Om nogen bør han vide det. Læs hans historie.


    2003 -

  • Alt i pakninger og alt for kunderne - fra vacciner til vindmøller

    Alt i pakninger og alt for kunderne - fra vacciner til vindmøller

    Maskinerne er veltjente, men kulturen og viljen til at løse kundernes opgaver er ukuelig. Fabrikschefen fortæller om nicheproduktion og rekruttering på Betechs fabrik i Sydvestjylland.

    2018 -

  • Brølende 00’ere: Mærsk solgte ud og Addtech blev gummiproducent

    Brølende 00’ere: Mærsk solgte ud og Addtech blev gummiproducent

    Det gik stærkt overalt i samfundet, men så kom finanskrisen blæsende over Atlanten, og ramte hårdt det nydannede Codan Tech. Tiden var inde til at flytte store dele af produktionen til Qingdao.

    2005 -

  • Bent blev forbløffet -<br>I har jo nærmest alle kunderne i forvejen

    Bent blev forbløffet -
    I har jo nærmest alle kunderne i forvejen

    Med 1.500 aktive kunder har Betech en guldrandet referenceliste, der konstant skal vedligeholdes og plejes, men Key Account Manager Bent Steensen ser også nye muligheder i horisonten.

    2018 -