Addtech kombinerer koncernens styrke

1906 / 1991 / 2001 -

To unge ingeniørstuderende, en svensker og en tysker, mødtes i slutningen af 1800-tallet, og sammen stiftede de i 1906 Bergman & Beving. 95 år senere blev Addtech udskilt som et selvstændig selskab og består nu af 140 teknikvirksomheder. Læs historien om Betechs svenske ejer her.

Siden 1991 har Betech været svenskejet. I de første 10 år af Bergman & Beving og derefter af Addtech, der blev udskilt fra moderselskabet som en leverandør af værdiskabende teknologi til det industrielle område. Allerede på det tidspunkt havde Addtech AB omkring 50 datterselskaber i ind- og udland, heriblandt Betech Seals, som Betech hed på daværende tidspunkt.

Historien om det svenske industriforetagende begynder et helt andet sted, på Teknische Hochschule i den tyske by, Karlsruhe, hvor Arvid Bergman fra svenske Norrköping og den et år yngre tysker, Fritz Beving, fra Donaueschingen syd for Stuttgart bliver klassekammerater.  I 1898 springer de ud som nyuddannede elektronikingeniører.

Få år senere genforenes de unge ingeniører på et elektricitetsværk i Elbersfeld, nu Wuppertal, og de søger sammen nye udfordringer i Brown, Boveri & Cie i Schweiz, nu en del af ABB. På det tidspunkt har de i flere år talt om at etablere et handelsfirma med agenturer på teknologiske produkter til industrien. Flere år med politisk uro forsinkede planerne, men i 1906 blev Bergman & Beving født i Norrköping, og de første agenturer blev forhandlet hjem.

Det nye firma kom godt fra start og flyttede snart til Stockholm. Første verdenskrig blev dog et afbræk, da Arvid Bergman blev indkaldt til militæret, og Fritz Beving skyndte sig at blive svensk statsborger for at undgå samme skæbne i Tyskland.

Stifterne valgte teknologivejen

Mens behovet for standardprodukter til at genopbygge industrien efter krigen var stort i de første år, tænkte de to kompagnoner mere langsigtet. De ønskede at gå i en anden retning med salg af mere avanceret udstyr, som kunne gøre særligt svenske industrivirksomheder mere profitable. Den senere så stolte industrination haltede fortsat langt efter lande som England og Tyskland teknologisk. 

Med årene blev der indgået aftaler med også danske producenter, mest markant Radiometer, hvis elektroniske måleinstrumenter hurtigt blev udbredt på det svenske marked. Teknisk ekspertise og evnen til at forstå kundernes behov krævede flere ingeniører, og en af dem var Knut Stenberg. Han blev senere medejer af Bergman & Beving, og i 1947 overtog han posten som administrerende direktør, CEO.

I samme år, som Bergman & Beving rykkede ind i et nyt, pompøst domicil på Karlavägen i Stockholm, passerede virksomheden i 1956 en omsætning på 10 millioner svenske kroner.

På det tidspunkt havde de to stiftere for længst trukket sig tilbage, og blot seks måneder efter jubilæet døde Arvid Bergman i en alder af 82 år. Den et år yngre Fritz Beving døde nærmest simultant året efter, 83 år. En epoke i svensk industrihistorie var på det personlige plan ebbet ud.

Opkøb af 200 selskaber på 40 år

Virksomheden opkaldt efter de to teknologipionerer skiftede i 60’erne gear. Fra organisk vækst blev opkøb tilføjet som en erklæret strategi, og overtagelsen af firmaet Johan Lagercrantz i 1967 var et af de mest betydelige, da det banede vejen til elektronikmarkedet. I perioden 1960-2000 opkøbte Bergman & Beving omkring 200 selskaber, de fleste familieejede handelsselskaber med en omsætning op til 100 millioner svenske kroner.

Opkøbskurven var ikke lineær i de 40 år. 70’erne med oliekrise, valutauro og følgerne af Vietnamkrigen, 80’erne med EU, monopolernes fald og frihandel samt 90’erne med krise på det svenske ejendomsmarked og devalueringer som det foretrukne, pengepolitiske værktøj skabte hver sine knæk. Men Bergman & Beving forblev tro mod strategien om at satse på highend-markedet inden for teknologi til industrien. Børsnoteringen i 1976 og købet af handelskoncernen Ferro i 1994 var nogle af de store begivenheder.

Addtech født i en krisetid

Ved årtusindskiftet nærmede Bergman & Beving sig 3.000 medarbejdere, og koncernen havde vokset sig så stor, at forretningsområderne med fordel kunne leve deres eget selvstændige liv.

Et af dem blev som nævnt i indledningen Addtech AB, der som selvstændig koncern blev etableret med tre forretningsområder. De største kundesegmenter befandt sig inden for fremstilling, telekommunikation, automotive og elektronik. Hovedparten af kunderne var i Norden, men Addtech var også til stede i UK, Tyskland, Polen og Østrig. Af CEO Roger Bergqvists første årsrapport for 2001-2002 fremgik det, at koncernen havde 1.100 medarbejdere, en omsætning på 2,36 milliarder svenske kroner og omkring 50 datterselskaber.    

De første leveår var vanskelige. Da it-boblen bristede, efterlod den det ene forretningsben, udstyr til telebranchen, i uføre. Det endte med, at Addtech valgte at forlade den industri, hvor Sverige 20 år forinden havde været et af foregangslandene. Men ordrerne fra maskinindustrien og automotive, bilindustrien, forblev på et pænt niveau, og krisetider blev snart afløst af ny vækst og flere opkøb.

Den nye CEO, Norrköping-fødte Johan Sjö, tiltrådte i januar 2008, og han inddelte virksomheden i uafhængige forretningsenheder med et stærkt samarbejde mellem datterselskaberne i hver enkelt af dem. Målet om at skabe profitabel vækst lykkedes til fulde, og omsætningen passerede fire milliarder svenske kroner i regnskabsåret 2007-2008.

Stærkt comeback efter finanskrisen

Den næste globale krise skulle vise sig at blive endnu værre, særligt for virksomheder med høj eksportandel. Addtech var med sin finansielle styrke og langsigtede tilgang kombineret med datterselskabernes effektivitet, fleksibilitet og evne til at reagere hurtigt på omvæltninger godt rustet til at afbøde de værste virkninger af finanskrisen. I flere segmenter var situationen alvorlig med et omsætningstab på op til 30 procent, men andre områder, blandt andet medicinsk udstyr og energisektoren, viste sig mere modstandsdygtige.      

Kombinationen af produkter med højt teknologiindhold og hurtige reaktioner på markeder i opbrud bidrog til at bringe Addtech gennem krisen, og i 2010 var fremstillingsindustrien og automotive tilbage som motorer til at genvinde tidligere styrke. 2011 betegnede det store comeback med en vækst i salget på 20 procent båret af et stærkt hjemmemarked i Sverige.

I 105-året for Bergman & Beving beviste stifternes forretningskoncept deres værd. Addtech var stærk i nicher og nød godt af både stordrift på koncernniveau og mindre selskabers mobilitet og kultur med 2.000 medarbejdere og ikke færre end 130 datterselskaber.

Bæredygtighed og Life Science

Paris-aftalens fokus på bæredygtighed ved at reducere udledningen af drivhusgasser spiller ind i flere datterselskabers førerposition inden for klimavenlige teknologier.

Samme år, 2015, deltes Addtech-koncernen i to og en ny, børsnoteret gruppe, Addlife så dagens lys. AddLife opererer inden for Life Science, og ligesom i teknikkoncernen Addtech er de enkelte selskaber førende inden for deres nicher. Det gælder udstyr til biomedicinsk forskning, laboratorieanalyser, diagnostik, medicinsk teknik til for eksempel øre-næse-hals-specialet samt velfærdsteknologi. AddLife har ikke egne kunder, men afsætter produkterne til både den private og offentlige sundhedssektor gennem datterselskaberne.

Hackerangreb og covid-19 overvundet

I 2018 tog tredje generation af Stenberg-familien, Niklas Stenberg (født 1974), over som President og CEO i Addtech. Ligesom sin forgænger skulle han også hurtigt få brug for alle sine ledelsesressourcer, først med et hackerangreb, der i oktober 2019 ramte 80 af 130 datterselskaber, og dernæst med covid-19-pandemiens udbrud ikke mange måneder senere.

- Takket være vore datterselskabers imponerende kapacitet til at løse problemer var vi i stand til at håndtere hackerangrebet på en højst nyttig måde, siger Niklas Stenberg om organisationens evne til at overvinde hackerangrebet – og for så vidt også følgerne af covid-19 – i bogen ”The history of Addtech” udgivet i anledning af koncernens 20-årsjubilæum i efteråret 2021.