Helene lukkede og slukkede i Køge

1992 -

Da hun kom som ung eksportteknikerelev, var der over 600 medarbejdere i Codan Gummi. I 2015 var Helene Kjep med til at afslutte en æra i Køges industrihistorie. Så begyndte hun på en frisk i Herlev.

Codan Gummi A/S er først i 1990’erne fortsat en stor virksomhed, og over 600 medarbejdere fra Køge og omegn valfarter dagligt til de hvide fabriksbygninger nord for Vestmotorvejen.

Få år forinden er Helene Kjep flyttet fra Næstved til Køge, hvor hun tager HHX-eksamen og uddanner sig til eksporttekniker på den lokale handelsskole. En ny verden åbenbarer sig for hende, da hun i de fire praktikker på hvert et halvt år er på Codan Gummi og hver gang suger nyt til sig. Uddannelsens blanding af erhvervsøkonomi og teknik tiltaler hende, og i sin første praktik er hun i produktionen.

- Jeg var ret ung og skulle lære en masse, også kulturen på arbejdspladsen. Det var dengang, man drak øl i arbejdstiden – det blev dog på et tidspunkt strammet til lyst øl – og mange familier var ansat på tværs af afdelinger. Fabrikken var delt op i en automotive-division og industridivisionen, hvor jeg blev ansat. Under min første praktik var der stormøde i kantinen, hvor ledelsen fortalte, at næsten 100 medarbejdere skulle fyres, både folk i produktionen og funktionærer. Det skabte en trykket stemning, siger Helene Kjep.

Hun husker, at mange af maskinerne kørte uafbrudt. Nogle af dem lavede patkopper til malkeudstyr for SAC i Kolding og Strangko i Horne i Vestjylland, andre lavede kølerpakninger til Nissens Kølerfabrik i Horsens, og så var der fadølsventiler til Micro Matic i Odense og gummiplader til at lægge under DSB’s jernbaneskinner. Også gummistave til landets politibetjente blev dengang støbt i Køge.

Begyndelsen til enden

Ved købet af J.M. Birking & Co. Gummivarefabrik A/S med afdelinger i Vanløse og Ishøj blev et omfattende standardprogram af produkter til industrien og private flyttet til Codan Gummi i 1997. Opkøbet tilførte produktion af blandt andet gummihammere, dejskrabere, dørstoppere og ikke mindst – jo, mindst – bittesmå komponenter til høreapparater fra fabrikanterne Oticon og GN ReSound.     

Codan Gummi blev opdelt i en kompressionsafdeling og en injektionsafdeling. Sidstnævnte havde det svært, og hovedparten af afdelingens produktion blev som det første flyttet til Kina. En tredje afdeling fremstillede ekstruderede gummiprofiler, og den produktion blev outsourcet til Indonesien og Malaysia. Det var urolige år på fabrikken, og rivaliseringen mellem afdelingerne var langt fra altid et gode for helheden.

Med årene fik Helene Kjep stadig færre kolleger, også i kompressionsafdelingen. Afskedigelserne ramte for eksempel, da en stor kunde, DeLaval, der producerer udstyr til mælkeproduktion, faldt fra. I 2010 gik hun på barsel, og da hun vendte tilbage næste forår, spurgte den nye fabrikschef, Ole Bang, om hun kunne tænke sig at blive værkfører. Hun sagde ja til udfordringen, der bestod i at lede ca. 50 timelønnede i produktionen. En af hendes første opgaver blev at afskedige 10-12 medarbejdere yderligere.

Den skæbnesvangre besked

Helene Kjep fik sin gang i de store og små rum i produktionen, hvor gummiråvaren blev blandet på den store eller lille valse, typisk silikone- eller LKM-compounds, hvorefter de blev forarbejdet til færdige emner ved kompressionsstøbning – lidt som i et vaffeljern. Når gummiemnerne var ’bagt færdig’, sørgede finishdamer for at fjerne flash, overskydende gummi, enten med håndkraft eller ved at fryse emnerne ned og derefter banke dem af. Op mod lukningen af produktionen i 2015 var der blot 35 timelønnede tilbage på fabrikken.

- Da produktionen lukkede, var jeg den første, der fik det at vide, og det var virkelig en ubehagelig oplevelse. Jeg var på vej hjem, da direktør Thomas Bassøe kom forbi med meldingen, at Codan lukker i Køge. Jeg husker, det var lige efter juleferien i januar 2015, og jeg var helt væk i chok. Vi havde forinden snakket om at optimere, men at det skulle lukke..? siger Helene Kjep.

I det næste halve år blev udflytningen af den sidste produktion på Codan Tech – virksomheden Codan Gummi var tilbage i 2003 blevet opdelt i Codan Rubber og Codan Tech – forberedt og effektueret. Maskiner skulle flyttes, og hovedparten af støbeværktøjerne, som kunderne selv havde betalt for, blev overgivet til ejerne. Nogle valgte at følge med til Kina, men de fleste ønskede dansk eller europæisk produktion. Mange kunder fik produceret ekstra varer, så de kunne klare sig i overgangsperioden. Helene stod også for at udarbejde dokumentation på hvert eneste varenummer, der overgik til produktion i Qingdao.

- Jeg blev tilbudt at flytte til Betech i Herlev og skiftede arbejdssted i efteråret 2015. På forhånd var jeg lidt spændt, og det var meget anderledes. Jeg kom til at varetage dokumentation af certifikater, og så fortsatte jeg med at dokumentere ca. 1.000 varenumre, både aktuelle ordrer og varer, der blev genoptaget, siger Helene Kjep.

Den nye nøglerolle

Hun fik siden andre opgaver i Betech, som udnytter hendes dybe produktkendskab og erfaring med polymerprodukter. Nu tager hun som teknisk salgssupporter imod forespørgsler på nye produkter fra internt salg, eksterne sælgere og direkte via hjemmesiden samt ordrer fra eksisterende kunder, der kan relatere til hele sortimentet hos Betech. I den næste fase tager hun kontakt til søsterselskabet Codan Tech Qingdao (CTQ) eller andre underleverandører for at afklare tekniske spørgsmål for til sidst at sætte gang i ordren. Kunderne kan være Struers i Ballerup, der leverer laboratorieudstyr, Foss, MAN, FLSmidth og mange andre.

Seks medarbejdere fra det tidligere Codan Tech valgte at tage imod tilbuddet om at flytte til Herlev, og tre af dem er der fortsat. Helene Kjep var en af dem, der tilpassede sig i de nye omgivelser.

- Jeg føler, Betech er en god og stærk virksomhed. Med Addtech i ryggen føler man sig tryg, vi leverer til både små og store kunder, og vi er ikke så sårbare. Med de betydende store kunder, vi har, er vi lidt et flagskib i branchen, selv om vi ikke er så mange i Herlev. Alle kender alle her, siger Helene Kjep.

Hendes kæreste og senere ægtemand, Ingo Østerskov, overtalte hende som 20-årig til at bryde op fra barndomsbyen Næstved, og nu er hun Køge-pige – med tre ugentlige arbejdsdage i Herlev og to på hjemmekontoret.