BETECH SEALS' KØB af Codan Tech A/S 25. januar 2008 adskiller sig i flere henseender fra tidligere, mindre opkøb.
Køge-virksomheden blev købt med henblik på at bevare selskabet og navnet, som såkaldt stand-alone, og videreføre det gode navn inden for produktion af gummidele. Ved andre opkøb har formålet været at investere i en maskinpark og en kundekreds ved at købe aktiviteterne ud af et andet selskab.
Og så var Codan Tech frem for alt en aflægger af et stort industriklenodie i den østsjællandske by.
Dansk Afvulkaniseringsfabrik blev grundlagt af ingeniør Albert Eduard Jens Valdemar Johan Theilgaard (1877-1936) på Frederiksberg i 1903 og flyttet til Køge i 1908, altså nøjagtigt 100 år før, Mærsk-selskabet Roulunds Holding A/S solgte virksomheden. Theilgaard havde fået patent på en metode til at genanvende gammelt gummi, og i 1913 begyndte han med omkring 25 medarbejdere at fremstille cykeldæk og -slanger af affaldsgummi. Det blev så stor en succes, at fabrikken inden for få år nåede en produktion på ca. 400.000 enheder om året og i 1920 beskæftigede ca. 400 ansatte.
Efter første verdenskrig udvidede fabrikken produktionen til også at omfatte bildæk og senere galocher. Konkurrencen fra udlandet var vedvarende hård, og Albert Theilgaard gik fallit i 1923. Under 20’ernes depression var der bundet for store midler i bygninger og inventar, og kassen var tom. Albert Theilgaard måtte endog lide den tort under dramatiske omstændigheder at blive anholdt på hotel Prinsen i Køge for svigagtig fallit, hvilket kostede 60 dagens varetægtsfængsling. Han fik fem år senere oprejsning med en erstatning for uforskyldt varetægtsarrest.
Fra den hvidkalkede direktørbolig i Ølby Lyng nord for Køge lå stifteren efter konkursen i krig med bobestyreren og opnåede at få denne afsat og selv få sæde i konkursudvalget. Han valgte i de år at udbygge den polytekniske eksamen med et jurastudium, øjensynligt for at være bedre rustet til retsopgørene. Albert Theilgaard nåede ikke at færdiggøre studiet inden sin død i 1936.
Det blev dog sønnerne Gustav Theilgaard (1902-1975) og Wigo Theilgaard (f. 1906), som fra 1925 på ledende poster var med til at videreføre fabrikken. Ny ejer var Hans Peter Prior, der to år forinden havde forladt en direktørpost i familievirksomheden Nordiske Kabel- og Traadfabrikker A/S (NKT) og var blevet idømt 120 dages fængsel for ulovlige spekulationsforretninger. Den nydannede Dansk Galoche- og Gummifabrik var hans comeback i erhvervslivet.
Codan gummistøvler - Biografreklamefilm fra slutningen af 1930'erne eller først i 40'erne med en stjernebesætning fra datidens skuespillere.
Codan cykeldæk - Biografreklamefilm fra slutningen af 1930'erne eller først i 40'erne med en stjernebesætning af danske skuespillere, blandt andre Osvald Helmuth, Preben Neergaard og Ib Schønberg.
”Gummi’en” i Køge tiltrak tidligere landarbejdere fra omegnen, og andelen af kvindelige arbejdere steg mærkbart op igennem 1930’erne, da beskæftigelsen nåede 500-700 ansatte.
Anden verdenskrig var et kapitel for sig i virksomhedens historie. Manglen på brændstof gjorde det nødvendigt at bruge tørv i stokerfyrene i produktionen, og kolonner af lastbiler kørte dagligt store mængder tørv til de 70 meter lange tørvelader ved fabrikken. Tørvene blev knust, inden de kunne bruges i fyrene.
Råmaterialet gummi var ligeledes en stor mangelvare. Køge Arkiverne har seks film, der viser, at gummifabrikken fik leveret tusindvis af gamle cykeldæk, og at udtrådte gummistøvler hobede sig op i store dynger i det fri. Også kasserede bildæk og affald fra værksteder og vulkaniseringsanstalter indgik i dette tidlige studie i genanvendelse, der ikke udsprang af hensyn til miljøet, men af ren nød.
Længe før ordet innovation vandt indpas, begyndte fabrikken at lave støvsugerslanger i papir, der var lettere og smidigere end gummi.
Op igennem 1950’erne og 1960’erne var Dansk Galoche- og Gummifabrik suverænt Køges største arbejdsplads med op til 1.800 medarbejdere svarende til 15 procent af indbyggertallet i købstaden. Ved en ødelæggende brand i galocheafdelingen blev 750 ansatte midlertidigt arbejdsløse, men blot fem uger senere blev produktionen genoptaget.
Mens mændene tog sig af det beskidte arbejde med trillebør og skovl, stod mange af kvinderne ved borde og lavede håndarbejde, for eksempel at klistre ventiler på cykelslanger. De arbejdede i deres eget tøj, ofte med en kittel eller et forklæde uden på hverdagstøjet og med kludesko på fødderne. Arbejdstiden var omkring 48 timer om ugen, unægteligt en anden dagligdag end at være hjemmegående. I 1960 udgjorde kvinderne en ud af tre med erhvervsarbejde i Køge.
Med entreen på arbejdsmarkedet voksede også den faglige bevidsthed. I juni 1960 strejkede 542 kvinder, hvorimod kun 250 mandlige arbejdere var berørt af strejken. Det store tema i de år var ligeløn, samme løn for samme arbejde, som Dansk Arbejdsgiverforening i 50’erne havde modsat sig med det argument, at kvinder var ringere og mere ustabil arbejdskraft med ofte dårligere uddannelse og ikke mindst familieforpligtelser. Modparten var Kvindeligt Arbejderforbund, der stod lige så stejlt på sine argumenter i en sag, der trækker tydelige spor frem til nutiden.
Gummifabrikken havde skiftende ejere og blev i 1960 overtaget af A.P. Møller – Mærsk og lagt sammen med et andet opkøb, en af Odenses ældste industrivirksomheder, A/S Roulunds Fabriker, der fremstillede kileremme, bremsebelægninger og transportbånd.
1960 var også året, da Danmark blev optaget i frihandelsområdet ”De syv”, der blandt andre omfattede industrilande som England, Sverige og Schweiz. En sænkning af toldsatserne på industrivarer med 20 procent tændte advarselslamperne i Køge, hvor direktør Wigo Theilgaard dog var fortrøstningsfuld ved udsigten til den øgede konkurrence – når blot der var tid til at rationalisere produktionen.
Mere overbevist var Wigo Theilgaard dog ikke, end at han 1. oktober samme år forlod familievirksomheden og blev vicedirektør i Industrirådet. Dermed sluttede 25 års virke, heraf de sidste fem år som kommerciel direktør, mens hans storebror stadig var i virksomheden.
I 1964 ændrede fabrikken navn til Codan Gummi A/S, og den urentable produktion af fodtøj blev opgivet. Køges industriklenodie var ved at ruste sig til en fremtid med øget international konkurrence.
Benyt pilene < og > for at se flere – Klik på billedet for at læse publicerede artikler.
Med tiden blev firmaet førende i tekniske produkter og materialer - og i næsten 70 år prægede tre generationer af Ferdinand Johansen-familien den virksomhed, der i vore dage er kendt som Betech.
1922 - 1991
Afvulkaniseringsfabrikken fra 1908 bærer på en rig og dramatisk historie, inden den i 1964 blev til Codan Gummi, og Theilgaard-familien måtte ruste sig til øget konkurrence fra udlandet.
1908 - 2008
En ung ingeniør og hans hustru vendte i 1967 tilbage til Vestjylland og grundlagde den fabrik, som i 1989 vakte Bergman & Bevings interesse og siden blev til Betech. Læs første del af Scanlex-historien.
1967 - 1972
Tilsammen har de næsten 75 års anciennitet hos Betech i Bramming. Årene har budt på så mange forandringer, at de ikke har haft lyst til at prøve noget andet i arbejdslivet.
1982 -
Modgangen fra iværksætterårene var ikke slut for parret bag Scanlex i Bramming. Efter en brand i 1983 måtte Elin og John nærmest begynde forfra – men havde en stærk kundebase at bygge videre på.
1983 - 1989
I slutningen af 1800-tallet mødtes to ingeniørstuderende, og sammen stiftede de i 1906 Bergman & Beving. 95 år senere blev Addtech udskilt i et selvstændigt selskab, der i dag består af 140 teknikselskaber. Læs historien om Betechs svenske ejer.
1906 / 1991 / 2001 -
Han indførte kerneværdier, en ny kultur og tog kampen i Køge. Claus Nielsen haft en vigtig rolle i transformationen af Betech Seals og Codan Tech fra traditionelle firmaer til et nyt, mere kundevendt ståsted. Nu indgår han i Addtechs ledelse. 1994 - 2014
Da hun begyndte som ung eksportteknikerelev, var der mere end 600 medarbejdere i Codan Gummi. I 2015 var Helene Kjep med til at afslutte en æra i Køges industrihistorie. Og så begyndte hun på en frisk i Herlev.
1992 -
Som tidligere kaproer kender Karina Frederiksen til det seje træk - og hun er klar til sammen med sit team at udvikle Betech yderligere og følge kunderne, hvor de end befinder sig.
1999 -
Betech er ved at være i mål med at kunne tilbyde kunderne et komplet produktprogram, vurderer teknisk chef, Tom Philipsen. Om nogen bør han vide det. Læs hans historie.
2003 -
Maskinerne er veltjente, men kulturen og viljen til at løse kundernes opgaver er ukuelig. Fabrikschefen fortæller om nicheproduktion og rekruttering på Betechs fabrik i Sydvestjylland.
2018 -
Det gik stærkt overalt i samfundet, men så kom finanskrisen blæsende over Atlanten, og ramte hårdt det nydannede Codan Tech. Tiden var inde til at flytte store dele af produktionen til Qingdao.
2005 -
En rejsende i Lean kom forbi fabrikken i Bramming og siden også Codan Tech i Køge. Opgaverne var forskellige, men begge steder ændrede medarbejderne deres holdning til forandringer.
2006 - 2012
Hovederhvervet, olie- og gasindustrien, oplever store udsving, hvorimod møbelindustrien har været en stabil aftager af Betechs produkter. Henning Thunheim har været med i alle 10 år i Norge.
2012 -
Med 1.500 aktive kunder har Betech en guldrandet referenceliste, der konstant skal vedligeholdes og plejes, men Key Account Manager Bent Steensen ser også nye muligheder i horisonten.
2018 -
|
||
