Enklere logistik. Mere effektiv produktion. Unik kvalitet. Forbedret kundeoplevelse. Alt dette har norske Brunstad opnået ved at sætte Tilter® vippebeslaget i deres populære lænestole.
Nogle af Brunstads populære lænestole er udstyret med forskellige typer vippebeslag, som er forholdsvis besværlige at montere. For at lette produktionsprocessen har møbelfabrikanten længe været på udkig efter et nyt og enklere beslag.
Løsningen for Brunstad er fundet i det unikke vippebeslag Tilter®. Beslaget udmærker sig ved at være fuldstændig knirkefrit og simpelt i sin anvendelse – der er ganske enkelt ingen mekaniske dele eller justeringsanordninger. Den komfortable, vippende og lydløse bevægelse skabes af det unikke Stretch-and-Retract princip baseret på en dobbeltsidig binding mellem gummikernen og beslagets metaldele. Til de relativt store lænestole er valgt modelvarianten Tilter® Rec ’LINE, som giver stolene et behageligt og kontrolleret frem-tilbage vip.
Betech har samarbejdet med Brunstad siden 2015 omkring implementering af Tilter® Rec i møbelproducentens lænestole. Først lanceret i modelserien - ’Ceta’ – og siden i Brunstads øvrige lænestole som fx ’Sting’ og ’Smile’.
Med Tilter® Rec får Brunstad ét vippebeslag til alle deres serier af lænestole. Tidligere anvendte fabrikken flere forskellige vippebeslag. Tilmed er Tilter® nemmere at montere end nogle af de hidtidige beslag. Begge dele bidrager til en enklere logistik og mere effektiv produktion.
Slutbrugerne får fornøjelsen af en bedre siddeoplevelse, der underbygger Brunstads high-end image i et marked med markante konkurrenter og høje kundeforventninger.
"Vi skal producere i Norge! Det er et strategisk valg, vi har truffet for at fastholde og forædle de kvaliteter, Brunstad tilstræber i alle vores møbler. Tilter-produktet passer rigtig godt i den strategi. Vi har samarbejdet med produktets idémand og folkene hos Betech i mange år – deres vippebeslag har alle de egenskaber og kvaliteter, vi længe har søgt til vores lænestole."
— Ole Jacob Tronstad, Innkjøpssjef
Brunstad AS
Møbler / Vippefunktion
Funktionelt design
Loungestol
Lænestol
Møbel
Stol
Højnet teknisk kvalitet
Forenklet konstruktion eller design
Innovativt bidrag til prod.udvikling
Norge
|
||