Pakninger, tætninger, O-ringe og formstøbte gummidele er kritiske dele i avanceret undersøisk produktionsudstyr som mobile inspektionsenheder, boreværktøjer, brøndhoveder, ventiler og cylindere i juletræer, havbundsrigge og manifolder.
Når det drejer sig om ekseptionelle fysiske egenskaber, kemisk bestandighed og praktiske fremstillingsmuligheder, er Betech specialisten inden for tætningsmaterialer.
Ringtype-pakninger til undersøisk brug (RTJ-S)
Ved vanddybder på mellem 4.000 ft. (1.200 m) og 10.000 ft. (3.000 m) er det hydrostatiske tryk ikke alene højt, men rummer også interne systemtryk. Den slags kritiske undervandsapplikationer kræver specielle pakninger til undersøisk brug i stedet for normale ringtypepakninger.
Alle RTJ-typer med trykudligningshuller fås i versioner til undersøisk brug, så tryksluser kan undgås ved tilkoblinger under vand.
Ringtypepakningerne til undersøisk brug består af SRX og SBX-serien. "S" står for Subsea - undersøisk. Disse pakninger har gennemgående ventilationshuller, der muliggør trykløs metal-metal-kontakt mellem flanger og ringspor under vand. Ventilationshullerne lader det vand slippe væk, som måtte være fanget mellem bunden af et ringspor og pakningens tætningsområde, og som kan forstyrre samlingen under vandet.
Højtydende elastomerer
EnDura® er et ultimativt udvalg af elastomerer til tætningsapplikationer i verdens mest aggressive højtryksmiljøer.
For eksempel modstår EnDura E90SR – til forskel fra normale EPDM-materialer – temperaturer op til 290 °C og højt tryk med fremragende modstandsdygtighed over for hurtig gasdekomprimering (RGD). Disse egenskaber gør det nye materiale ideelt til anvendelse i anaerobe højtryksmiljøer som dem, der ses i geotermiske applikationer og olieindvinding.
EnDura®-materialerne og vores udvalg af andre elastomer-compounds fås som O-ringe, T-pakninger og kundetilpassede, formstøbte emner.
Flange Rescue Gasket til undersøisk brug (FRG-SS)
Som svar på teknikernes behov for en pakning til undersøisk flangerenovering er der udviklet en FRG-SS med ekstra funktionalitet, der fremmer sikker udførelse i dette udfordrende miljø.
- Installation gøres lettere for dybvandsdykkeren af et ekstra identifikationshåndtag
- Øvrige FRG-fordele: Rustbeskyttelse, nem montering, tætning af beskadigede flangeflader og reduceret vedligeholdelse
Bælge og fleksible beskyttere
Betech leverer kundetilpassede, nøjagtige gummibælge og fleksible afdækninger som beskyttelse og tætning af bevægelige dele i undersøisk udstyr.
Ud over det praktiske behov for beskyttelse af mekanisk udstyr giver en korrekt afdækning også en økonomisk fordel ved at forlænge levetiden.
Bælge og beskyttere fremstilles af materialer og kvaliteter, der dækker alle behov i offshore- og undersøisk industri.
Skraberinge, stempel- og stempelstangspakninger
Betech leverer lækageforebyggende skraberinge samt stempel- og stempelstangspakninger til applikationer i brøndhoved og boreudstyr. Tætningssystemet er baseret på fremragende materialer fra førende, globale specialproducenter.
Produkter til brøndhoved (Subsea)
RTJ-pakninger (RTJ-S)
Flange Rescue Gasket™ (Flexitallic FRG-SS)
Hydraulik- og pneumatiktætninger
Bælge og beskyttere